De Løsladte
De Løsladte er en fotoudstilling om nogle af Amnestys resultater fra de forgangne 40 år. Du kan se udstillingen her. En mindre indendørs udgave af udstillingen kan nu også fås. Den kommer på 6 plader af 70 cm X 2 m. og er ideel til biblioteker, skoler m.v.

Et af Amnestys vigtige arbejdsområder er at hjælpe de tusindvis af mennesker, der hvert år fængsles, tortureres eller idømmes dødsstraffe på uberettigede grundlag for eksempel på grund af deres politiske og religiøse overbevisninger.
Siden den danske afdeling åbnede i 1964, er ca. 50.000 mennesker (samvittighedsfanger) blevet frigivet efter pres fra Amnesty. Fotoudstillingen viser 40 af de fanger, en for hvert år, som Amnestys medlemmer har været med til at få løsladt.
Flere af de løsladte lever i dag i Danmark som flygtninge. I løbet af året vil de deltage i udstillingen som en slags 'living pictures', der fortæller deres historier.
Udstillingen kan ses overalt i landet på torv, biblioteker, universiteter etc.
Spørgsmål / booking:
Kampagnekoordinator, Eva Hesse, tlf. 33 45 65 65, e-mail ehesse@amnesty.dk



