De Løsladte 1974 - 83

Tilbage til årti-oversigten


	Gonzalo Vargas - 1974, Chile "En af mine fangevogtere fortalte mig, at Amnesty International havde haft kontakt til de militære myndigheder, og takket været Amnesty og andre organisationer, der greb ind i elvte time, blev jeg til sidst løsladt." Da Pinochet overtog magten i Chile i 1973, blev forfatteren Gonzalo Vargas anholdt og anklaget for at være en farlig intellektuel på grund af de kritiske holdninger til regimet, som kom til udtryk i hans bøger. Han blev tilbageholdt i et torturcenter og systematisk udsat for forskellige former for tortur. Vargas blev tilbageholdt uden retssag, uden sigtelse og uden dom i over to år. Efter sin løsladelse flygtede han til Danmark, hvor han bor i dag med sin familie og arbejder som frivillig foredragsholder for Amnesty.
	Bram Fischer - 1975, Sydafrika "Jeg kan ikke længere arbejde i et retssystem, sådan som det fungerer hér." Efter at have været Nelson Mandelas advokat i flere år stoppede advokaten og stifteren af Sydafrikas kommunistparti, Bram Fischer, sin advokatpraksis i protest mod apartheidstyret. Det gjorde regeringen så vred, at han i 1966 blev idømt fængsel på livstid. Fischer tilbragte de næste 11 år i fængsel og blev efter pres fra Amnesty løsladt i 1975 på grund af sygdom. Han døde af kræft få måneder efter sin løsladelse.
	Archana Guha - 1976, Indien "I gav mig et nyt liv - med jeres hjælp blev jeg genfødt." Archana Guha blev lammet fra livet og ned, efter at det indiske politi havde tortureret hende i 28 dage. Guha var rektor for en pigeskole i Indien, da regeringen midt i 1970'erne drev klapjagt på mistænkte "revolutionære". Hendes bror var en af dem, og i jagten på ham blev hun arresteret og fængslet i to år. Med hjælp fra Amnesty blev hun løsladt og sendt til Danmark, hvor hun blev den første, som blev genoptrænet på Det Danske Rehabiliteringscenter for Torturofre. Guha fik førligheden tilbage og bor i dag i Danmark, hvor hun blandt andet arbejder som frivillig i Amnesty.
	Marc Romulus - 1977, Haiti Marc Romulus sad fængslet i tre år i et af Haitis umenneskelige fængsler uden nogensinde at blive stillet for en dommer. Da Amnesty gik ind i sagen, benægtede myndighederne i mere end et år at kende noget til hans eksistens. Siden blev han kaldt en "skruppelløs terrorist", fordi han var i opposition til regeringen. Amnesty fortsatte arbejdet for hans sag, og i 1977 efter tre års fængsel blev han løsladt.
	Hashil Saif - 1978, Tanzania "Amnesty Internationals arbejde er meget vigtigt. Uden dét ville mange flere være blevet dræbt, og ingen ville nogensinde have vidst noget om det." Hashil Saif blev fængslet i 1972 på Zanzibar sammen med flere tusind tilhængere af det politiske parti UMMA. Grunden til massefængslingen var, at præsident Karume samme år var blevet myrdet, og morderen var tilhænger af UMMA. Saif blev fængslet i Dar es Salaam, men retssagen foregik på Zanzibar. Han var aldrig selv til stede, men blev alligevel dømt til døden i en uretfærdig retssag. Efter fire år blev Saif overflyttet til et nyt fængsel, hvor han pludselig modtog stakkevis af postkort fra Amnestymedlemmer i hele verden. To år efter blev Saif løsladt i 1978.
	Shahid Nadeem - 1979, Pakistan "Pludselig føltes det, som om svedperlerne på min krop var vanddråber fra et køligt bad. Cellen var ikke længere mørk og kvælende." Citatet stammer fra et brev, som journalisten og manuskriptforfatteren Shahid Nadeem skrev til Amnesty om, hvordan det var at modtage det første opmuntrende brev fra Amnesty. Nadeems kamp for menneskerettighederne begyndte i 1970'erne, hvor han lavede teater og dokumentarfilm om menneskerettigheder. Nadeem blev anholdt flere gange for at kritisere den pakistanske militærregering. Han blev løsladt fra sin sidste fængsling i 1979. I 1980'erne og starten af 1990'erne arbejdede han for Amnesty International - først i London og siden i Hongkong.
	Ahmed Ben Bella - 1980, Algeriet "Amnesty kæmper for menneskers frihed, uanset deres politiske standpunkter. Jeg står i gæld til Amnesty og vil deltage i menneskerettighedsarbejdet resten af mit liv." Ahmed Ben Bella var Algeriets præsident, da hans forsvarsminister i 1965 begik militærkup og sendte Ben Bella i fængsel. Han blev hurtigt adopteret af Amnesty som samvittighedsfange, men blev først løsladt efter 15 år i fængsel, to år efter diktatorens død. Alligevel var han dybt taknemmelig for Amnestys støtte. Ben Bella blev aldrig tiltalt for noget, og han fik heller aldrig nogen retssag.
	Han Myung-Sook - 1981, Sydkorea Myung-Sook var medlem af og sekretær for Koreas Kristne Akademi, en læreanstalt med stærke interesser for demokrati og social retfærdighed i Sydkorea. Hun blev fængslet sammen med flere andre medlemmer i marts 1979. I august 1981 var hun månedens Skriv for Liv-fange og blev løsladt senere samme år. Myung-Sooks kamp for menneskerettighederne har ført til, at hun i 2001 blev udnævnt til ligestillingsminister i Kim Dae Jungs regering. I 2003 blev hun miljøminister.
	Kim Dae-Jung - 1982, Sydkorea Kim Dae Jung var oppositionsleder og systemkritiker under Park-styret og tilbragte af den grund flere år i husarrest. Efter Parks død i 1979 kom en ny militærregering til magten. Regeringen fængslede straks Dae Jung og dømte ham til døden - en dom, som senere blev ændret til livstid efter internationalt pres fra blandt andre Amnesty, og i 1982 blev han løsladt. Dae Jung forlod landet og levede i eksil i to år, før han atter vendte hjem til sit fædreland. I 1997 blev han valgt som Sydkoreas præsident, og i 2000 modtog han Nobels fredspris for sit arbejde for fred og demokrati.
	Rebecca Grove - 1983, Etiopien Som slægtning til Etiopiens tidligere kejser Haile Selassie er Rebecca Grove født prinsesse. Da kejseren blev afsat ved et militærkup i 1974, blev samtlige mænd i hans familie skudt, heriblandt Rebecca Groves far. Kvinder og børn blev i første omgang sat i husarrest, men da kejseren blev henrettet i 1975, blev de alle fængslet på ubestemt tid. Rebecca Grove havde veninder i England fra sin studietid i London, og Amnesty fik herigennem hurtigt nys om sagen og gik i gang med at aktionere for at få hende løsladt. I 1983 blev Rebecca Grove og hendes søster løsladt, og hun rejste straks til England. Rebecca Grove bor i dag i Danmark og er dansk gift.